mandag den 30. marts 2015

Reprap - en folkeprinter


Reprap projektet startede på Bath universitet i 2009 og målsætninger er at lave en printer der kan replikere sig selv - deraf navnet: Rep Rap "Replicate Rapid". Princippet der bruges kaldes "Fused Filament Fabrication" eller blot fff.

Som du måske kan se her på billedet består printeren af røde dele som er printet, gevindstænger og nogle motorer og en smule elektronik!

For et par år siden skulle man kunne finde rundt i projektets wiki for at finde en BoM - Bill of Materials før man kunne bygge een. Wikier er muligvis nok gode til at organisere information, men det er i mine øjne ikke noget godt medie for formidling af viden til menigmand.

Idag er der flere leverandører af byggesæt som har nogle rigtig gode byggevejledninger! Fælles for alle byggesættene er dog at de er baseret på open source hardware, hvilket betyder at det står en frit om man bruge sin printer til at printe dele til andre printere.

Prøv evt. at lave en søgning på stlfinder som er en ret god søgemaskine! - Når du laver en søgning kan du vælge kilder til og fra ved at klikke på den lille knap til højre for søgefeltet!

Har et bibliotek først en printer står det frit at fabrikere dele til flere printere, til andre biblioteker eller borgere! Og sådan kan teknologien sprede sig fra bibliotekerne til folket.. - Det er en læringsproces at bygge en printer, og når man først har fået det lært er det oplagt at engagere sig i bygning af flere printere!

mandag den 9. marts 2015

Studiekredse

Kan man læse, forstå og skrive engelsk er et fantastisk udvalg af "Massive Open Online Courses" tilgængelige på nettet indenfor alverdens emner. Se evt. min artikel om MOOC kurser her!

Hvis man kan samle en lille gruppe med fælles interesse i et givent emne, ville det være oplagt at lave MOOC studiegrupper på biblioteket. Kurserne tager typisk mellem 4 og 8 uger og undervisningen foregår typisk ved at man ser nogle videoer, læser noget baggrundsstof og svarer på nogle afkrydsnings spørgsmål.

En møde i studiegruppen ville så kunne gå med at man diskuterede indholde af videoerne og teksten som deltagerne efter aftale har setog læst inden mødet, hvorefter man i fællesskab kan løse afkrydsnings spørgsmålene.

Der findes flere portaler for MOOC kurser, men Class-Central er en af de bedste af dem!

onsdag den 4. marts 2015

Alle kan programmere!

Bare ordet "programmering" skræmmer de fleste! Dem der "programmerer" synes at udøve magi i et underligt sprog som ikke er tilgængeligt for almindelige mennesker. Men det kunne ikke være mere fejlagtigt!: Alle kan programmere!! - Den store hurdle der skal overkommes før viden om programmering begynder at hænge ved er; at man skal tillære sig en fremmedartet måde at tænke på!

På code.org kan alle prøve et enkelt grundkursus i de grundlæggende programmeringsteknikker!

- Det tager een time at lære det! - Det kunne dårligt være mere enkelt! Hjemmesiden er på dansk mens videoerne er på engelsk med dansk tekst.

Det er først når du kan programmere at computeren for alvor bliver din slave. Alle burde, i det mindste, have en klar forestilling om hvad det er, og hvad man kan gøre med programmering! - Introduktionen på code.org er  lavet til selvstudie, men man kunne nok lave samme introduktion i en gruppe hvor der var plads til at have en dialog om hvordan tingene gøres, gruppearbejde og andre måder at støtte op om indlæringen..

Programmeringsviden er indgangen til en masse spændende teknologi!

Samlekreds

- Læsekredse konceptet handler om en grupper af mennesker der samles jævnligt for at gøre noget de alle gerne vil: Have en dialog om bøger de har læst.

Samme koncept kunne tænkes brugt i forbindelse med samling af 3D printere og efterfølgende brug af samme. De fleste 3D printere af reprap typen kan transporteres med een hånd, så man kunne sagtens forestille sig at en gruppe mennesker mødtes på biblioteket for at udveksle erfaringer og måske diskutere opgraderinger etc.. Det ikke nødvendigt at alle altid tager deres printer med, men det er godt at have muligheden, og man kunne måske ligefrem åbne læsekredsen for andre med interesse..

har man først taget hul på anderledes former for -kredse er det kun fantasien og mangel på rum der sætter grænsen! (o: