torsdag den 29. januar 2015

Samarbejde skole & virksomhed

Novozymes skulle på et tidspunkt bruge en vaskemaskine hvor man præcist kunne styre temperaturen og vandmængden - sådan en vaskemaskine koster det hvide ud af øjnene, men man havde en forestilling om at en almindelige vaskemaskine burde kunne hackes.

Virksomheden lavede en aftale med en HTX klasse om at de skulle hacke den, og lave et alternativt bruger panel som kunne bruges til at styre den. Der findes utallige eksempler på historier om samarbejdsaftaler mellem skoler og virksomheder, så det er bare om at komme igang!

Hacking er altså langt mere end halvkriminel aktivitet på nettet - Jo hurtigere de unge lærer teknologierne at kende, så de kan tilpasse den efter deres egne forgodtbefindende, jo bedre! - Vi skal have et samfund med folk der har fod på teknologien - ikke omvendt!

tirsdag den 27. januar 2015

Introduktion til 3D printere

3D printeren på billedet koster omkring 2500 kr, hvis man laver en pre-order på store.printm3d.com.

I 2005 startede RepRap projektet på Bath universitet i england - et projekt der handlede om at lave selv replikerende printere: Deraf navnet Replicating - Rapid prototyping.

- Der er dog begrænsninger for hvor meget af printeren der kan printes.

Da RepRap projektet er Open Source hardware, har ingeniører, studerende og virksomheder over hele verden udviklet på systemet, sådan at man idag kan købe printere som den herover, som virkelig kan printe nogle nydelige objekter!

I makerspaces over det meste af verden har man kunnet få de dele til en RepRap printer der kunne printes - til materialernes pris, og så skulle man bare købe elektronikken og motorene før man kunne bygge sin egen printer.

Den viste printer er en kommerciel udgave som kun kan printe meget små emner, men på hjemmesiden reprap.me kan man få et komplet RepRap byggesæt til 3750 kr. inkl. told.

Introduktionen er planlagt til af forgå i uge 17 - Nærmere oplysninger kommer senere!!

mandag den 26. januar 2015

Tensegrity workshop!?


Har du set ting som på billedet før!? - Det er tensegrity princippet der er på spil! Hvis du er matematik lærer eller bare ved en masse om strukturer som vist herover, kan du måske lave en workshop hvor der eksperimenteres med den slags!?

Hvis Du kunne tænke dig at lave en workshop kan Du efterlade en kommentar herunder med navn og mail - kommentarer bliver ikke publiceret før de er godkendt, og hvis de blot indeholder persondata, vil de blive slettet efter at vi har noteret det!! (o: - Hvorefter vi kontakter dig for at aftale nærmere!

fredag den 23. januar 2015

Lær at tegne i 3D

Mangler du en knop til en skuffe, en knap til dine bukser eller en krog til gardinet, kan du tegne dimsen i et program som SketchUp, og printe det ud på en 3D printer, og vupti er problemet løst!

Selv om du sikkert kan finde en passende knap til udprint på nettet, er det sjovere at tegne den selv! Og det kan du gøre i det gratis program; SketchUp som du kan downloade her: http://www.sketchup.com/

At tegne i 3 dimensioner er blot en lille smule sværere end at tegne i 2 dimensioner - hvis du kan huske hvordan et koordinatsystem virker, er du godt på vej!

Tidspunktet er ikke fastlagt endnu, men i løbet af uge 17 vil du kunne bliver introduceret til tegning i 3D og få mulighed for at få programmet installeret på din egen computer!

torsdag den 22. januar 2015

Fortæl om et computerspil

Spiller du computerspil, eller undrer du dig over hvorfor andre gør det!? Hvis du spiller, hvilket computerspil er så dit ynglings spil og hvorfor!?

Fortæl de andre deltagere hvilken platform du helst spiller på, hvorfor du synes det, hvilken genre dit ynglingsspil er - hvad det handler om og hvor langt du er kommet i det nu og om du har nogle tips til hvordan andre kommer igennem svære udfordringer, kender du nogle cheats eller kan du henvise til en walkthrough. Har du spillet andre spil i den genre, og har du prøvet spil som du ikke vil anbefale, og hvorfor!?

- Har du nogle screenshots eller videostumper fra spillet du kan vise på projektoren, som du kan fortælle mere om, kunne også være en mulighed!



Få Linux på din egen PC

Har du en gammel PC som roder i et skab eller skur, så find den frem og få Linux installeret på den!

Linux er et gratis alternativ til Windows og Mac, som kører flydende på selv gamle computere!

Linux findes i hundredevis af varianter som man frit kan vælge imellem, downloade og brænde ned på en dvd, som man kan installere systemet fra!

Hvis det du bruger computeren mest til er at surfe på nettet, kikke på Facebook og læse/skrive emails, kan du med Linux få en brugeroplevelse der i høj grad minder om den oplevelse du har med at bruge windows.

Tidspunktet er ikke fastlagt præcist endnu, men vi regner med at lave en workshop hvor du kan få hjælp til at installere Linux på en gammel PC!

onsdag den 21. januar 2015

Farve-workshop

Ved du noget om farver, kunne Du måske lave en workshop hvor der eksperimenteres med farver.. - Hvad er afsmitning f.eks., og det er ikke våd maling vi taler om. Hvad betyder RGB og CMYK og hvordan blander man farver. Ved du noget om farveteorier du kan fortælle om? Og hvad med lys, mætning, lys temperatur etc.?

Om du før har undervist eller stået for eksperimenter med farver er ikke vigtigt! Her har du mulighed for at eksperimentere med formidlingsformen! - MakerKulturen åbner op for en mere åben og mindre styret process, som drives frem i dialog med deltagerne..